|
Ønsket om at sikre værdier og skabe tryghed for medarbejdere er kraftigt voksende i takt med de teknologiske og lovgivningsmæssige muligheder. En eksplosiv udvikling
Bygningsautomatik og Sikringsanlæg, kan tilsammen forudse, begrænse og identificere uregelmæssige hændelser. Mårten Persson, Europachef for sikring i TAC, forklarer udviklingen således; „Historisk har militæret været drivkraften bag overvågningsteknologi. Men 9/11-effekten kombineret med en voksende følelse af utryghed i en global verden har stimuleret udviklingen af både billigere og mere avancerede overvågningsløsninger. I dag står vi på tærsklen til integreret og intelligent overvågning, som lønsomt og lovligt kan håndtere alt fra nedbrud til indbrud, fra personer til industrielle processer“.
Videoen, der tænker selv
Intelligent video er systemets evne til at opdage og identificere specifikke genstande og bevægelsesmønstre, og samtidig informere relevant personel. Vlada Durdanovic, Salgschef hos sikringseksperten Pelco med mere end 20 års erfaring fra sikringsbranchen, forklarer det tænkende videokamera således; „Ved at lade videoovervågningen fokusere udelukkende på afvigelser opnås to vigtige fordele; falske alarmer minimeres og hurtig og situationsbestemt respons sikres.
Et eksempel er simultan alarmering af vagtcentral, overførsel af billeder, tænding af lys i området og lukning af døre ved et indbrud“.
Et 13-tal i overvågning
Hurtig videoalarmering kan forebygge og forudsige indbrud og følgeskader som hærværk og brand. I Malmø er hærværk på skoler reduceret med op til 90 %. Systemet reagerer ved at sende en vagt, når kameraet observerer noget unormalt. Kameraer har desuden stor præventiv effekt. Især når hærværksmændene – som ofte er elever på skolen – udpeges af rektor, der sender et billede til forældrene vedlagt en regning på det ødelagte. „Intelligent video er naturligvis afhængig af analysen af de visuelle informationer, men mulighederne og fordelene er enorme. De applikationer, der bedst udnytter mediets muligheder vil komme til at dominere fremover“, konkluderer Vlada Durdanovic.
Lovens rammer
Øget brug af videoovervågning har også juridiske aspekter. Dansk lovgivning blev lempet med en revideret videolov i 2007, men det er stadig Persondataloven, som opstiller de juridiske rammer for overvågning. Casper Wilken, som er rådgiver i Brancheforeningen for Sikring (Sikkerhedsbranchen.dk) siger; „Virksomheder må ikke, i deres iver efter at kunne overvåge alt og alle, tilsidesætte basale regler.
Persondataloven, som træder i kraft, når en person kan identificeres på video, gælder uanset lempelserne i overvågningsreglerne”.
Nye videoteknikker
Intelligent, programmeret video analyse kan målrette og markant øge brugerfordelene.
Eksempelvis:
Object removal
Når noget kendt mangler fra synsfeltet, så udløses alarmen, f.eks. på kunstmuseer.
Abandoned objects
Når noget efterlades, f.eks. efterladt bagage i lufthavnen.
Direction analytics
Når nogen går mod strømmen, f.eks. trafikstrømme i bestemte retninger.
Adaptive technologies
Når alarmen skal reagere på mennesker, men ikke på dyr eller bevægelser skabt af vejrforhold.
Vibration removal
Når vibrationer i kameraet elimineres, hvis kameraet f.eks er udsat for kraftig blæst.
Camera sabotage detection
Når kameraet selv slår alarm, hvis det skubbes eller overmales.
People or object counting
Når der skal tælles mennesker eller køretøjer i bestemte retninger.
Værd at overveje før videoovervågning:
- Password: hvem skal have adgang?
- Serveradgang: hvordan lagres informationerne?
- Masking af photos: hvordan skal identiteten evt. sløres; de såkaldte ’Privacy Zones’?
- Logningshistorik: max. 30 dages lagring
- Dataansvarlig: hvem har det overordnede ansvar
|
