|
Efteruddannelse i interkulturel kommunikation og konflikthåndtering målrettet vagt- og dørmandsbranchen
Projektperiode: 1. april 2008 til 31. oktober 2008. Opdragsgiver: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Under puljen: Fremme af ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination. Projektmedarbejdere: Jacob Als Thomsen, Bjørn Haugaard Bach og Ali S. Hayat. {mosimage}Projektets formål er at forebygge diskrimination i nattelivet gennem udvikling af et efteruddannelseskoncept i interkulturel kommunikation og konflikthåndtering målrettet dørmænd, vagtmænd og andre aktører i nattelivet. Projektets hovedaktivitet består i afviklingen af et seminarbaseret efteruddannelsesforløb rettet mod ansatte i restaurationsbranchen. Målet med uddannelsesforløbet er at ruste kursisterne bedre i kommunikationen med etniske minoriteter samt at arbejde med kursisternes egne fordomme og handlemønstre ved at inddrage deres egne erfaringer aktivt i forløbet. I forbindelse med udviklingen af uddannelseskonceptet foretages en kortlægning af restauratører og dørmænds oplevelse af problematikken. Dette sker gennem gruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte aktører. Kursuskonceptet bygger endvidere på de erfaringer om og kompetencer i interkulturelle kommunikationsredskaber, der igennem årene er opbygget hos Als Research ApS Als Research ApS er en forsknings- og analysevirksomhed med speciale indenfor integrations-, udsatte-, sundheds- og uddannelsesområderne. Kilde: http://www.alsresearch.dk |
|
|
|