Tågesikring benyttes af mange til at sikre værdier ved indbrud, men den samme type tåge benyttes også til at træne professionelle brandfolk og til at illudere røg, når fx skoler eller virksomheder laver realistiske brandøvelser.
Viceberedskabsinspektør Steen Bøje, Århus Brandvæsens Uddannelsescenter er med til at uddanne en lang række af landets brandfolk.Flere end 8.000 brandfolk kommer hvert år på kursus på Århus Brandvæsens Uddannelsescenter i Skejby. Uddannelsescentret ligger på et stort område i byens nordlige udkant, hvor der er en række kursuslokaler og en hel ruinby, hvor de kommende brandfolk uddannes og trænes. Til træningen har Århus Brandvæsens Uddannelsescenter netop anskaffet en Protect Smoke Trainer 112, der med 1.400 m3 tåge pr minut er i stand til at illudere en situation, der kommer tæt på ægte røg fra en brand. - Ved øvelserne er det vigtigt for os at kunne have kraftig røg meget hurtigt for overraskelsesmomentets skyld, forklarer viceberedskabsinspektør Steen Bøje, Århus Brandvæsens Uddannelsescenter. I ruinbyen i Skejby har han en speciel bygning, der er beregnet til at træne brandfolkene i at bevæge sig rundt i røgfyldte rum uden at have mulighed for at benytte synet. I huset er der realistisk placeret møbler, som brandfolkene skal finde rundt imellem uden at kunne se en hånd for sig. - Jeg har haft meget fine erfaringer med Smoke Trainer 112, forklarer Steen Bøje, der fremhæver maskinens fjernbetjening samt dens meget hurtige opvarmningstid, der sikrer megen røg i rummet i løbet af ganske få sekunder.
- Og selv om maskinen leverer kold røg, er det en røg, der opfører sig næsten som den varme røg og går mod loftet, uddyber han.
Evakuering af skoler og virksomheder
Uden for centret benytter institutionerne i Århus samt en række af byens store virksomheder Uddannelsescentret, når der skal afholdes realistiske evakuerings- eller brandøvelser.
- Efter aftale med skolens eller virksomhedens leder laves varslede eller uvarslede øvelser. Og her er en røgmaskine et naturligt element, når vi skal illudere en brand.
Oftest orienteres medarbejdere eller elever i første omgang om evakueringsplanerne for stedet. Herefter afholdes en varslet brandøvelse, så alle får set flugtvejene, der kan erstatte de naturlige udgange. Og så afholdes til slut en uvarslet evakueringsøvelse.
- Vi forsøger at komme ubemærket ind på skolen eller virksomheden, hvorefter vi lader Smoke Traineren fylde et tomt lokale med røg. Herefter åbner vi døren og aktiverer brandalarmen. Og så er det jo interessant om eleverne og de ansatte reagerer, som de har lært ifølge beredskabsplanen, forklarer Steen Bøje.
Selv om evakueringsøvelsen er uvarslet for en skoles elever, kan det godt være, at skolens ansatte samt børnenes forældre kender til øvelsen. I takt med udbredelsen af mobiltelefonerne ringer mange børn nemlig til deres forældre for at fortælle at skolen brænder. Og den frygt vil man gerne eliminere.
Beredskabsinspektør Anders Rathcke, Århus Brandvæsens Uddannelsescenter er som Steen Bøje med ude, når centret skal hjælpe virksomheder og skoler med at afvikle realistiske øvelser.
- Det er ikke os, men ofte andre myndigheder eller skolerne og virksomhederne selv, der ønsker evakueringsøvelserne. Og vi hjælper gerne med vores ekspertise, forklarer Anders Rathcke, der fremhæver, at det er utroligt effektivt med røgen, når elever eller ansatte skal lære flugtveje og brandberedskabet at kende.
- Oftest foregår øvelserne inden døre, men jeg har da også benyttet Smoke Traineren uden døre, og det gik fint i næsten vindstille vejr, slutter beredskabsinspektøren.
Dansk kvalitet
Tåge er udviklet som en supplerende sikringsform til alarmsystemer, men benyttes også i stedet for ægte brandrøg til at uddanne brandfolk og øve evakuering på skoler og i virksomheder. Eneste danske og nordiske producent af tågegeneratorer og tågeudstyr til brandtræning er Protect A/S i Hasselager syd for Århus.
Siden Protect blev etableret i 2001 har man installeret over 12.000 anlæg med tågesikring hos så vidt forskellige kunder som undervisningsinstitutioner, optikere, guldsmede, radio-/TV- og IT-forhandlere, på tankstationer og i sommerhuse. Blandt andet har Jyske Bank ladet sine 120 afdelinger sikre med tågekanoner, så bankernes dyre møbler, AV- og IT-udstyr ikke forsvinder. På samme måde har fx Georg Jensens design-forretning på Strøget i København sikret sig med tåge, ligesom JYSK og REMA 1000 har sikret en række af deres butikker.
Kontakten lokalt varetages af et landsdækkende net af alarminstallatører og forhandlere.
Tågegeneratorerne monteres som et supplement til den øvrige tyverisikring. Idet alarmen aktiveres, fyldes rummet eller rummene på sekunder med en tæt tåge. Det får tyven til at holde sig ude af rummet eller skynde sig at forlade det, hvis han er inde i det.
Tågen er ganske uskadelig for mennesker, dyr, elektronik og inventar, men så tæt, at det er ganske umuligt at finde effekter i rummet – eller i det hele taget at finde rundt i rummene.
Protect har siden grundlæggelsen været inde i en kraftig ekspansion nationalt og internationalt. I dag eksporterer man til flere end 40 lande.
Yderligere oplysninger:
PROTECT A/S Jegstrupvej 30, 8361 Hasselager Telefon +45 8672 1881, fax: +45 8672 1882
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
– www.Protect.dk administrerende direktør Poul Dalsgaard,
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
– mobil +45 4030 0020 PROTECT A/S er Danmark og Skandinaviens eneste udvikler og producent af tågegeneratorer til tyverisikring af værdier. Tågegeneratorerne monteres sammen med traditionelle tyverialarmer. Når alarmen aktiveres lægges rummet i en tåge, så tyven ikke går derind. Og er han inde i rummet, når tågen spredes, er det umuligt at finde værdigenstande at stjæle.
PROTECT A/S blev etableret i 2001 og ejes i dag af selskabets administrerende direktør Poul Dalsgaard samt Knud V. Lauridsen og Claus Damgaard.
PROTECT A/S har en samarbejdsaftale med hovedparten - flere end 290 - af alarm-installatørerne i Danmark. Med G4S på forhandlerlisten dækker PROTECT A/S over 95 % af markedet for tågegeneratorer i Danmark.
I udlandet har PROTECT A/S et net af distributører med "ene-distributører" i flere end 40 lande, der sælger over halvdelen af produktionen. Tallet er stærkt stigende.
I løbet af 2002 og 2003 anerkendte væsentlige forsikringsselskaber, Politiet og Beredskabsstyrelsen tågesikring som et effektivt sikringskoncept.
PROTECT A/S har i dag 8 medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, udvikling, salg og markedsføring, mens produktionen af tågegeneratorerne er outsourcet til en Århus-virksomhed med speciale i avanceret elektronik.
Sortimentet består i dag af tre grundmodeller: PROTECT 400, PROTECT 700 og PROTECT 1500, som er dimensioneret til rum af forskellig størrelse. Derudover en SMS Tågekanon, som fungerer uafhængigt af et alarmsystem og som fjernstyres via en almindelig mobiltelefon. PROTECT's produktportefølje indeholder også PROTECT SECURITY STROBE - en stroboskoplampe, der forstærker tågens virkning - samt en sirene-alarm, som er et lille diskret apparat med øredøvende lyd.
Fra kundelisten kan nævnes: Bang & Olufsen, Jyske Bank, JYSK, Georg Jensen, Pilgrim, REMA 1000, Telekæden, TDC, Shell, Statoil, Bank of Ireland, Bauhaus, SPAR, Intersport, samt en lang række skoler og undervisningsinstitutioner.
Flere oplysninger om PROTECT A/S og tågesikring kan hentes på www.Protect.dk. |