VIP Medlemmer Login


Log på
 
Sikringsbranchen generation 2
I takt med at video- overvågningsmarkedet skifter fra traditionel analog teknologi til IP-baseret teknologi, oplever den danske sikringsbranche et stigende behov for uddannelse. Danske Milestone Systems stiller sin ekspertise til rådighed og afholder en række værdifulde kurser for branchen om den digitale udvikling.

milestone.jpgBrøndby den 23. juni 2008 - Den danske sikringsbranche har traditionelt arbejdet med analoge løsninger, men overgangen til den digitale IP-baserede teknologi er i fuld gang. Allerede i 2010 vil cirka en tredjedel af det globale marked have skiftet den analoge teknologi ud med digitale IP-baserede løsninger. Det spår flere industrianalytikere, deriblandt IMS Research

"Som forening er vi med til at sætte standarderne for branchen, og hvis vi fortsat skal kunne være en del af denne 'best practice', er det nødvendigt med en større grundlæggende viden om udviklingen fra den analoge til den netværksbaserede teknologi. Milestone Systems er en af verdens førende inden for IP-baseret software, og derfor var det helt oplagt, at de skulle stå for uddannelsen af vores medlemmer," siger uddannelseschef Bo G. Jørgensen, SikkerhedsBranchen.

SikkerhedsBranchen - Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring - tilbyder derfor nu sine medlemmer en række intensive kurser om overgangen fra analog til digital teknologi. Det er den danske producent af IP-baseret software til digital videoovervågning, Milestone Systems, som står for undervisningsforløbet. Milestone Systems var en af de første på markedet med den banebrydende teknologi.

IP-teknologien muliggør en mere effektiv integration med andre systemer og medfører betydelige besparelser i kraft af mere effektiv drift og brug af eksisterende ressourcer. Sikkerheden er også forbedret, fordi den IP-baserede teknologi muliggør langt flere anvendelsesmuligheder med integration til biometrisk irisscanning, ansigtsgenkendelse og andre former for højteknologiske analyseværktøjer.

Digitalisering skaber tryghed
IMS Research i England og analyseinstituttet Frost & Sullivan anslår, at det globale marked for netværkskameraer og IP-baseret videoovervågningssoftware vil nå 1,8 milliarder USD i 2010, hvoraf de omkring 480 millioner USD er for software alene.

"I 2007 var endnu kun mellem 10 og 15 procent af sikkerhedsmarkedet digitalt, men nu er overgangen fra analog til netværksbaseret teknologi i fuld gang. Markedet efterspørger den høje grad af fleksibilitet, som åbne systemer muliggør. Digitaliseringen gør det desuden muligt at nå ud i

alle hjørner af en virksomhed, et område eller hele verden, og dermed øges sikkerhedsniveauet betydeligt," siger administrerende direktør Lars Thinggaard, Milestone Systems.

SikkerhedsBranchen fandt det nødvendigt at øge kendskabet til fordelene ved de åbne netværk og den IP-baserede teknologi, og de slog derfor til, da Milestone Systems tilbød en række skræddersyede kurser til foreningens 280 medlemsvirksomheder.

Det første kursus løb af stabelen i begyndelsen af april, og blandt deltagerne var tekniker Jesper Rasmussen, Siemens, der til daglig arbejder med tekniske installationer af tyverialarmer og videoovervågning.

"Jeg havde især behov for en genopfriskning af min viden om netværksstørrelser, teknikker samt fejlfinding, og underviseren gav os en masse konstruktive og praktiske fif, som jeg allerede har anvendt i mit arbejde. Netop det, at vi under kurset fik mulighed for at afprøve teorierne om netværksteknologi i praksis, var af stor værdi. Kurset var ligeledes planlagt, så selv uerfarne kunne være med. Samtidig fik jeg et indblik i Milestone Systems' teknologier. Det er bemærkelsesværdigt, hvor fremsynede de er i et marked, som stadig har et stykke vej at gå i forhold til netværksbaseret teknologi," siger tekniker Jesper Rasmussen, Siemens.

Milestone Systems tilbyder en række målrettede kurser til SikkerhedsBranchens medlemmer i løbet af 2008. Udover at fokusere på den generelle netværksteknologi sætter kurserne fokus på videoovervågning og andre netværksbaserede sikkerhedssystemer, som er med til kontinuerligt at løfte sikkerheden i dagens Danmark.

Yderligere oplysninger:
Lars Thinggaard, administrerende direktør, Milestone Systems A/S
E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: +45 88 300 300

Bo G. Jørgensen, udddannelseschef, SikkerhedsBranchen
E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Telefon: +45 36 49 40 80

Om Milestone Systems

Milestone Systems er en førende producent af IP-baseret software til digital videoovervågning. XProtect-produktserien bygger på åbne standarder og supporterer over 400 forskellige typer netværkskameraer via LAN, WAN eller internettet. Milestone har mere end 35.000 løsninger installeret verden over, bl.a. hos Arbejdernes Landsbank, IKEA, DSV Transport, DTU, SAS Radisson Hoteller, Scandlines, Statoil og TDC. Med hovedsæde i Danmark har Milestone Systems datterselskaber i USA, England, Frankrig, Tyskland, Singapore, Japan, Dubai og Italien med autoriserede partnere i over 90 lande. Læs mere på www.milestone.dk
 

VIP Fagsektion

ALFA Netværk
Aflytning og spionage
Anti-terror
Aut. virksomheder
Brand
Downloads
Efterforskning
Efterlysning
IT-sikkerhed
Låse, gitter & skalsikring
Nattelivet
Ordforklaring
Råd og vejledning
Satellitovervågning
Visitation/VIP sikkerhed
VIP Medlemskab
Læs mere om DSM ...