VIP Medlemmer Login


Log på
 
Exclusive Security udvider sponsoraftale

Exclusive Security ApS udvider sponsoraftalen med Den Humanitære Vand og Mad Pris 2008, til også at omfatte personbeskyttelse af kunstnere og andre kendte, under eventen i Det Kongelige Teater.

Aftalen, der i forvejen gjaldt eventsikkerhed og Security management på koncertaftenen og prisuddelingen d. 22. november, er nu udvidet. Besøgende kunstnere og VIP gæster fra udlandet får egne livvagter under deres ophold i Danmark, såfremt det skønnes nødvendigt.

"Vi har inviteret flere store navne til at komme og støtte op om eventen, og de har selvfølgelig nogle helt specifikke behov for sikkerhed" siger bestyrelsesformand for Vand & Mad Prisen, Tina Lindgreen. "Vi er derfor stolte over at Exclusive Security har mulighed for at stille op og sørge for, at vore gæster får en god og sikker oplevelse i København".

hwfa.jpg

Vand og Mad Prisen er en humanitær organisation med fokus på at hjælpe verdens sultende befolkning. Det gør organisationen ved at præmiere det bedste og mest innovative humanitære projekt der arbejder for at afhjælpe problemerne med mangel på vand og mad.

"Vi er overordentligt stolte af, at få mulighed for at hjælpe med så vigtig en sag, som Vand og Mad Prisen er gået hen og blevet. På trods af vores relativt eksklusive målgruppe, eller måske på grund af samme, har vi jo erfaret, hvordan problemer i den ene side af verdenskortet, kan have effekt på noget helt andet, på den anden side af kloden!" siger Lars Mortensen, direktør for Exclusive Security ApS. Og han fortsætter; "Det kan ikke være nyt for nogen, at ferskvandsressourcerne er ved at være opbrugt i flere verdensdele. Og da man ikke kan dyrke afgrøder uden vand, får det snart en lavineeffekt, hvis ikke vi alle hjælper til."

Det er første gang nogensinde, at Vand & Mad Prisen uddeles. Hele overskuddet fra eventen går til at præmiere og støtte projekter, der kan sikre vand og mad til verdens fattigste og en miljømæssig og social bæredygtig udvikling.

Exclusive Security ApS blev etableret i 2007 af Lars Mortensen og Henrik Bramsborg. Virksomheden er relativt lille og servicerer fortrinsvis velstillede enkeltpersoner og virksomheder. Exclusive Security ApS har et erklæret mål om at bruge minimum 10% af nettooverskuddet på velgørenhed.

For yderligere information kontakt venligst

Vand og Mad Prisen
Tina Lindgreen
21 62 30 56
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Exclusive Security ApS
Lars B. Mortensen
22 12 40 72
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

VIP Fagsektion

ALFA Netværk
Aflytning og spionage
Anti-terror
Aut. virksomheder
Brand
Downloads
Efterforskning
Efterlysning
IT-sikkerhed
Låse, gitter & skalsikring
Nattelivet
Ordforklaring
Råd og vejledning
Satellitovervågning
Visitation/VIP sikkerhed
VIP Medlemskab
Læs mere om DSM ...