|
El-installatører kan få det komplette udvalg af Siemens-produkter inden for adgangskontrol hos den landsdækkende grossist Lemvigh-Müller. Det betyder one-stop-shopping, support og levering fra dag til dag.
Siemens Building Technologies har som led i en ny partnerstrategi indgået en aftale med den landsdækkende grossistvirksomhed Lemvigh-Müller om forhandling af produkter til adgangskontrol. Dermed bliver udvalget af Siemens-produkter hos Lemvigh-Müller udvidet betydeligt.
”Med aftalen kan el-installatører, teknikinstallatører og alarminstallatører få Siemens’ store udvalg af produkter inden for adgangskontrol hos Lemvigh-Müller’s filialer i hele landet. Dag-til-dag levering af Siemens-produkterne og support hos Lemvigh-Müller betyder, at installatørerne kan tilbyde kunderne en langt bedre service,” fastslår sektordirektør Jan Klingenberg Beck, Siemens.
Med one-stop-shopping hos Lemvigh-Müller kan installatørerne desuden spare tid og ressourcer.
Kvalitetsprodukter ”Vi ser frem til at levere Siemens’ gennemprøvede og konkurrencedygtige løsninger til vores kunder. Det er et spændende perspektiv i aftalen, at Lemvigh-Müller og Siemens med fælles tiltag kan gøre vores kunder endnu mere konkurrencedygtige,” siger Martin Nielsen, salgschef for forretningsområdet ASO (Alarm, Sikring Overvågning) hos Lemvigh-Müller. Han lægger vægt på, at Siemens er et anerkendt brand, og at Siemens leverer kvalitetsprodukter.
Ifølge Jan Klingenberg Beck er adgangskontrol et marked i hastig vækst.
”Foruden kontrol med trafikken ind og ud, kan adgangskontrol også benyttes til praktiske formål som betaling i kantine og adgang til bestemte områder som idrætsfaciliteter på virksomheden og vaskekælder i en boligejendom,” siger Jan Klingenberg Beck.
Support og markedsføring I forbindelse med aftalen gennemfører Siemens og Lemvigh-Müller et landdækkende roadshow om sikring. Det omfatter også uddannelse af medarbejdere hos Lemvigh-Müller, som i samarbejde med Siemens kan tilbyde Lemvigh-Müller’s kunder support og rådgivning om de nyeste teknologier inden for adgangskontrol.
Siemens vil desuden bistå Lemvigh-Müller med at markedsføre sikringsprodukterne. Blandt andet sætter Lemvigh-Müller fokus på Siemens’ adgangssystemet Sipass Entro Lite. Systemet er velegnet til mindre virksomheder og kan overvåge op til 8 døre. Det kan både fungere som stand-alone system og tilkobles en pc. Systemet kan opgraderes til at styre op til 512 døre, hvis kunden for behov for en mere omfattende adgangsløsning. Dermed kan man drage fordel af systemets skalerbarhed og samtidig genbruge komponenter og kabeltræk.
Distribution fra dag til dag Som led i aftalen mellem bliver Lemvigh-Müller’s centrallager i Odense primært lager i Danmark for Siemens’ produkter inden for adgangskontrol. Dermed kan Lemvigh-Müller tilbyde levering fra dag til dag og mulighed for at bestille varer online indtil kl. 18 med levering næste hverdags morgen inden kl. 7.
Om Siemens Building Technologies Siemens Building Technologies er teknologi og sikkerhed til bygninger. Teknologi, der skåner miljøet, øger komforten og beskytter mennesker og værdier.
Siemens Building Technologies leverer såvel totalløsninger som komponenter til styring, overvågning og kontrol af eksempelvis lys og varme, ventilation og aircondition. Det giver sikkerhed for det bedste indeklima og den mest optimale bygningsdrift.
Siemens Building Technologies leverer desuden fysisk sikkerhed i og omkring bygninger og anlæg og kan helt eller delvist stå for brand-, tyveri-, vagt- og adgangssikring samt videoovervågning af alle formere for ejendom og anlæg.
Som en del af Siemens Building Technologies tilbyder Security Products komponentsalg til alle typer sikkerhedsbehov indenfor adgangssikring, integrerede sikkerhedssystemer og videoovervågning. Vi leverer ikke færdige løsninger men samarbejder med en række partnere og installatører om projektering og idriftsættelse.
Læs mere om Siemens Fire Safety & Security Products på www.siemens.dk/sbt.Om Lemvigh-Müller Lemvigh-Müller havde i begyndelsen stål som sit vigtigste forretningsområde. Siden er VVS og VVT (værktøj, værktøjsmaskiner og teknik) kommet til - og efter fusionen med Louis Poulsen El-teknik den 1. januar 2007 er vi nu også den ene af Danmarks to store el-tekniske grossistvirksomheder.
Med flere end 1.900 medarbejdere og en årlig omsætning på næsten 7,5 mia. kroner, er vi totalt set landets mest betydende stål- og teknikgrossist. Det åbner en lang række interessante perspektiver for vore kunder idet vi er i stand til at tilbyde et totalt teknisk sortiment, der er målrettet den fremtidige udvikling i hele installations- og byggebranchen, hvor vi i stigende grad ser el, VVS og ventilation gå fra at være adskilte systemer til at hænge sammen i mere intelligente løsninger.
Dertil kommer, at vi har rigtigt gode forudsætninger for at indgå i et meget tæt samarbejde med vore kunder inden for industrien, energisektoren og den offentlige sektor i et værdiskabende partnerskab, der også omfatter viden, logistik, effektivisering af indkøb samt elektronisk samhandel.
Som kunde hos Lemvigh-Müller Kompetencecenter for Alarm, Sikring & Overvågning (ASO) kan du være sikker på den korrekte vejledning, uddannelse og teknisk support. Med et produktsortimentet, der er sammensat af verdens førende producenter, er du sikker på en løsning, der er på forkant med den teknologiske udvikling, og som naturligvis modsvarer dine kunders behov.
Yderligere oplysninger: Sektordirektør Jan Klingenberg Beck, Siemens Building Technologies, tlf. 44 77 58 84 Salgschef Martin Nielsen, forretningsområdet ASO, Lemvigh-Müller, tlf. 36 95 54 48 Rettet: 20.08.2008 |