|
Medarbejderne med stor branche-erfaring i nystartede Samsikring har kvalificeret virksomheden til at blive certificeret som Sony Specialist Dealer.
Samsikring er en af branchens unge sikringsvirksomheder, der arbejder med salg, projektion og installation af alle former for sikring. Selv om virksomheden er forholdsvis ny, er den for kort tid siden blevet certificeret som Sony Specialist Dealer NVM (Network Video Monitoring) i et tæt samarbejde med Sveistrup som Sony Specialist Distributor. Kvalifikationen har Samsikring opnået på grund af firmaets seks ansatte, der sammen har en meget bred branche-erfaring.
Samsikring har for kort tid siden fået ny adresse på Fabriksparken i Glostrup vest for København. Jack Boye Hansen foran Samsikrings domicil i Glostrup- Vi arbejder med sikring bredt – tyverisikring, adgangskontrol, videoovervågning, brandalarmering, vagtordninger og kontrolstationstjenester, forklarer Jack Boye Hansen, Samsikring, der er en af de seks medarbejdere bag Samsikring.
Kunderne er store og mellemstore kunder i både den private og den offentlige sektor. Man går efter flere typer af opgaver, men ser central overvågning for boligselskaber af fællesområder eller overvågning af storcentre med samtidig opbygning af en vagtcentral som rigtigt interessante.
- Til sådanne opgaver er Sonys netværkskameraer et oplagt valg, mener Jack Boye Hansen.
Opgaverne løses af Samsikrings egne teknikere, mens man ved større opgaver samarbejder med en række af branchens installatører.
- Vi er meget tilfredse med, at Samsikring med sin store branche-erfaring har valgt at stå bag Sonys overvågningsprogram, udtaler Bjørn Admeus, Sony Professional Solutions Europe.
Uddannelse til Specialist Distributors og Dealers
Certificeringen som Sony Specialist Distributors og Sony Specialist Dealers kræver blandt andet uddannelse og træning af personalet, demonstrations-faciliteter, teknisk support, helpdesk og markedsføring.
- Vi ser et stort potentiale i Sonys program af intelligente videokameraer til for eksempel at give tryghed og til at reducere svind, fortæller Kristian Sveistrup, Sveistrup, der som Sony Specialist Distributor er med i samarbejdet.
- Sony har i dag kameraer, der kan opdage og give besked om genstande, der er efterladt i et område, hvor de ikke må være. På den måde erstatter de intelligente kameraer en del af den software, der ellers belaster serveren, slutter han.
Læs mere om Specialist Dealers på www.sonybiz.net/dealer |