VIP Medlemmer Login


Log på
 
Private hjem er nu tyvenes foretrukne mål

På grund af pengefrie banker og øget sikring af erhvervsvirksomheder går tyvene nu i stigende grad efter de private hjem, der er blevet det nemmeste mål for indbrud. På landsplan er det på et år steget med 21 % - alene i Århus er stigningen på 36 %. Mange private vælger derfor nu at sikre deres hjem elektronisk med for eksempel en tågekanon.

Fra 2002 til 2006 blev antallet af anmeldte indbrud i erhvervsvirksomheder stort set halveret, mens man fra 2006 og frem kan se en mindre stigning i statistikkerne. I langt mindre målestok kan samme tendens ses for villaer, mens indbrud i lejligheder i samme periode har haft en mindre stigning.

Tallene gælder for hele landet og dækker over store forskelle. Således kunne man ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fortælle, at antallet af indbrud hos private i Århus-området i første halvår af 2008 i forhold til samme periode i 2007 er steget med ikke mindre end 36 %, mens Aalborg kan notere en stigning i samme periode på 28 %! På Frederiksberg og i København kan man endda konstatere et fald på hele 17 %.

Ændringerne i antallet af indbrud hos virksomheder og private betyder, at villaer og lejligheder i dag suverænt er det største mål for indbrudstyve. Ifølge politiets anmeldelsesstatistik var der i rene tal:

 
2002
2005
2006
2007
Indbrud i erhvervsejendomme 
49.443
32.600
27.152
28.622
Indbrud i villaer
28.540
22.278
23.645
26.968
Indbrud i lejligheder
7.017
7.161
7.559
9.374
Tabel 2007.04.20: Antal anmeldelser om indbrud jf. straffelovens § 276 indgivet til politiet i perioden fra 2002 til 2007

I en årrække har virksomhederne øget deres sikring - ofte tilskyndet af deres forsikringsselskaber. Bankerne er blevet pengefrie og både elektronisk og fysisk sikring er udbredt overalt i erhvervslivet.

I denne samme periode er de private hjem slet ikke blevet sikret på samme måde – måske fordi der tidligere kun i en meget lille del af dem har været større værdier. Det er blevet ændret under de senere års økonomiske opsving. Hjemmene er blevet fyldt med avanceret forbrugerelektronik som fladskærme, projektorer og computere samt designermøbler og kunst. Prisen på forbrugerelektronik er de senere år faldet drastisk, så det er nu i højere grad malerierne, smykkerne og de klassiske danske møbler tyvene især går efter.

- Vi oplever en stærkt stigende interesse fra private for at få sikret hjemmene. Og det gælder ikke kun de mest velhavende hjem, fortæller Mikael Kongsted, VIP Security & Services i København.

- Ofte er det et ønske om at få en tågekanon kombineret med en elektronisk alarm, kunderne henvender sig om. Og jeg forstår dem godt. En kunde havde for eksempel været udsat for, at tyvene havde trukket vindue og vinduesramme ud, hvorefter de var forsvundet med de klassiske stole Ægget og Svanen. Havde de haft sikring med en tågekanon, havde det ikke været muligt at finde og fjerne noget, slutter han.

Lars Almsten, Almsten Sikring i Ryomgård har også noteret større interesse for at sikre i private hjem.

- Specielt er der kommet flere indbrud i lejligheder, end vi har set det tidligere. Men også mange beboere i villaer ønsker at sikre sig. Ejere af dyre biler vil sikre bilnøglerne inde i huset, mens de selv er ude. Men tyvene går jo efter det meste, de kan transportere væk i en varevogn – også selv om en del af forbrugerelektronikken i dag er faldet i pris, fortæller Lars Almsten.

Han anbefaler i øvrigt helst tågesikring i forbindelse med alarmer, der sender en besked om indbrud til en alarmcentral.

- Tågesikring er et fantastisk effektivt supplement til traditionelle alarmer. Så snart vi modtager en alarm, kan vi sende en vagt til stedet og lufte ud samt sikre bygningen igen, slutter Lars Almsten.

- Tågen fra tågekanonerne bør ganske rigtigt udluftes, hvis der har været indbrud, oplyser adm. direktør Poul Dalsgaard, Protect, der leverer danske tågekanoner over hele verden.

- Vi har fået testet og godkendt tågen i en række brancher som for eksempel hos guldsmede, optikere og buntmagere samt på flere analyseinstitutter herhjemme og i udlandet. Så tåge er også en nænsom, men yderst effektiv sikring i private hjem, slutter Poul Dalsgaard.

 

Protect Tågegeneratorer
Til højre Protects tågegenerator, som er vippet ud fra den væg, den er monteret bag.
Når den er på plads, strømmer tågen gennem det lille hul ind til det sikrede naboværelse.
Tilsvarende installationer kan laves gemt i et nedsænket loft.


Skjulte installationer


Har man i virksomheden eller hjemmet designmøbler og kunst, er man naturligvis ikke interesseret i en sikringsform, der får rummene til at ligne et fængsel eller et kontrolrum. Derfor vælger forretninger, administrationsbygninger og private i stigende grad at lave diskrete eller skjulte installationer.

Det er nemt med tågesikring, hvor Protect for kort tid siden har lanceret en ny serie af tågekanoner Protect 400 & 700, der leveres i metalkabinet i farverne hvid, sølv og antracit, der vil kunne passe ind i de fleste miljøer. For den kræsne kunde er det naturligvis muligt selv at få en autolakerer til at sprøjtemale kabinettet i samme farve som den væg eller det loft, den skal monteres på.

Skal tågekanonen slet ikke kunne ses, er det muligt via et nyt ophæng at lave en skjult loftmontering, hvor tågegeneratoren monteres under et kunstigt loft eller væg, så tågen ved indbrud kommer ud i rummet via et lille hul.

Dansk kvalitet

Tåge er udviklet som en supplerende sikringsform til alarmsystemer. Eneste danske og nordiske producent af tågegeneratorer er Protect A/S i Hasselager syd for Århus.

Siden Protect blev etableret i 2001 har man installeret over 12.000 anlæg med tågesikring hos så vidt forskellige kunder som undervisningsinstitutioner, optikere, guldsmede, radio-/TV- og IT-forhandlere, på tankstationer og i sommerhuse. Blandt andet har Jyske Bank ladet sine 120 afdelinger sikre med tågekanoner, så bankernes dyre møbler, AV- og IT-udstyr ikke forsvinder. På samme måde har fx Georg Jensens design-forretning på Strøget i København sikret sig med tåge, ligesom JYSK og REMA 1000 har sikret en række af deres butikker.

Kontakten lokalt varetages af et landsdækkende net af alarminstallatører og forhandlere.

Tågegeneratorerne monteres som et supplement til den øvrige tyverisikring. Idet alarmen aktiveres, fyldes rummet eller rummene på sekunder med en tæt tåge. Det får tyven til at holde sig ude af rummet eller skynde sig at forlade det, hvis han er inde i det.

Tågen er ganske uskadelig for mennesker, dyr, elektronik og inventar, men så tæt, at det er ganske umuligt at finde effekter i rummet – eller i det hele taget at finde rundt i rummene.

Protect har siden grundlæggelsen været inde i en kraftig ekspansion nationalt og internationalt. I dag eksporterer man til flere end 40 lande.

 

VIP Fagsektion

ALFA Netværk
Aflytning og spionage
Anti-terror
Aut. virksomheder
Brand
Downloads
Efterforskning
Efterlysning
IT-sikkerhed
Låse, gitter & skalsikring
Nattelivet
Ordforklaring
Råd og vejledning
Satellitovervågning
Visitation/VIP sikkerhed
VIP Medlemskab
Læs mere om DSM ...