|
Franz Jäger for Feinschmeckere |
|
Franz Jäger skabet som indtil nu kun har kunnet fås som brandskab, introduceres nu også i en eksklusiv indbrudstestet udgave. Den nye serie Franz Jäger pengeskabe er indbrudtestet efter den europæiske norm EN 1143-1 i grade I og II. Indbrudstesten betyder at skabene er godkendt til opbevaring af op til Kr. 60.000 i kontanter.
Den nye Franz Jäger serie kommer i et eksklusivt design i fem forskellige størrelser med både den legendariske mekaniske Egon Olsen" kodelås og en nøglelås.
Prisen for et ægte Franz Jäger pengeskab starter fra Kr. 9.950 ekskl. moms.
Historien om Franz Jäger navnet Franz Jägernavnet opstod som et resultat af Henning Bahs og Erik Ballings formidable fantasi. Ideen til navnet opstod, da Bahs og Balling optog filmen Forelsket i København fra 1960. Filmen som var en tysk co-produktion, havde en stillfotograf med på holdet ved navn Franz Jäger. Da Bahs og Balling sidst i 60´erne lavede den første Olsenbande film lagde den tyske stillfotograf navn til det hæderkronede pengeskabsfirma.
Først mange år senere blev der pustet liv i det gamle Franz Jäger navn. Nemlig i november 2004 da Hans Buch overtog pengeskabsvirksomheden Diplomat Safe, hvor han selv startede som juniormedarbejder i 1990.
Efterfølgende blev en produktion sat igang og Franz Jäger navnet er blevet registreret hos både patent og varemærkestyrelsen samt hos Office for Harmonization in the International Market (trademarks and designs) således at patentet nu gælder i hele EU.
Du kan se de forskellige modeller på vores webshop ved at klikke her. |
|
|
|